Endnu en gang følger Ølstykke Fotoklub traditionen med hver sommer at udstille sine billeder på biblioteket i Ølstykke. Det sker også denne sommer. Man kan få en god fotooplevelse, når Ølstykke Fotoklub præsenterer udstillingen ”Mit billede” på Ølstykke bibliotek.
Hvert medlem af klubben har valgt et af sine egne billeder, som andre bare skal se. Så når udstillingens titel er ”Mit billede”, refererer det netop til, at fotograferne har et særligt forhold til dette billede. Altså Mit billede.
Men da definitionerne på et godt billede er mangfoldige, fremtræder udstillingen meget alsidig i både kunstnerisk udtryk og motivvalg.
Hvis man som besøgende synes særlig godt om et billede, kan man stemme på det. Når udstillingen er overstået, bliver der trukket lod om tre flasker vin blandt de afgivne stemmer. Vinderen får direkte besked.
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid i perioden 3. juli – 11. august 2021.
- Aflevering i klublokalet af billede fra aftenfoto 17. juni 2021 i Jes’ vilde have (bedømmes 12. august 2021). Format = A4 papir.
Generalforsamlingen 2021 skulle have været afholdt i januar 2021, men er blevet udskudt til 26/8-21 pga. corona.
Emne intern 4/21: Forfald. Dommer Ole Faber. Skal afleveres 23. september og bedømmes 30. september 2021.